Fødselsforberedelse med Meyermetoden

Det er ikke nogen hemmelighed, at Marvins fødsel gik rigtig hurtigt og at der på mange områder er en masse ting jeg ikke selv har haft overblikket over eller kunne følge med i. Jeg har i lang tid følt mig førstegangs igen, på rigtig mange måder, men især når vi snakker fødslen.

I sidste uge havde vi besøg af Heidi (Meyermor.dk), som er uddannet jordemoder, som hjalp os med at finde hoved og hale i forløbet og hjalp os videre på vej med Meyermetoden, som kan bruges til vemestringsmetode under fødslen. Jeg havde læst lidt omkring andres erfaring med Meyermotoden og hvad Heidi selv har skrevet om det. Jeg var rigtig spændt på at høre mere om det og jeg er jo selvfølgelig på en eller anden måde fagskadet med en baggrund som fysioterapeut og på samme måde har min bedre halvdel også en masse viden inden for neurovidenskaben. Der vil alt andet lige kunne drages nogle faglige “aha”-paralleller til hvert vores fag. Det kan både være en styrke og en svaghed, da jeg (vi) nok også hurtigere fremviser en større skepsis, når vi så at sige er “flasket op” med at der skal være evidens for påstande, de skal være reproducerbare, valide og man kan altså ikke bare sige noget for at sige noget. Der går altså rigtig hurtigt – for mig – lidt hokus pokus i det, når jeg hører om forskellige alternative metoder. Der ligger stort set altid den der sundhedsvidenskabelige tilgang til tingene i vores tanker – og der kunne det i virkeligheden (nogle gange) være godt at kunne tage skyklapper på og ikke tænke så meget over det, da vi måske så ville være mere åbne over for andre ting. Med lige præcis Meyermetoden ramte Heidi noget der for mig gav mening. Der var facts, som ledte til hypoteser om smertehåndtering, som er afprøvet og bekræftet af flere andre fødende kvinder.

Nøgleordene for Meyermetoden er kort og godt frigørelse, forberedelse og forløsning gennem indsigt og viden, – så du kan få din fødsel i fokus og opnå en fødsel i kontrol. De ord giver mening for mig. En håndterbar indsigt og viden der leder til at vi er forberedt og kan frigøre os fra tidligere oplevelser og tankemylder omkring hele fødslen. Og med de ord vil jeg hive nogle hovedpunkter fra Meyermetoden frem og holde op mod den viden jeg har fra fysioterapien og de oplevelser jeg havde med Marvins fødsel. Måske det også vil give rigtig god mening for dig? Det gav hvert fald sindssyg god mening for mig.

En fødselssituation er bare en underlig størrelse, en størrelse der er mega svær at forholde sig til og en størrelse hvor man skal gennemleve noget, man ikke har den vildeste fantasi til at kunne forestille sig hvordan bliver. Man kan have ideer, forventninger og måske være bange eller angst. Jeg er ikke bange for at føde – heller ikke angst. Jeg har en tiltro på at min krop nok skal klare det her og det mind set er, for mig, rigtig vigtigt.
Jeg er et udpræget “liste-menneske”, jeg elsker når jeg kan organisere kaos i min egen lille verden og få styr på det. Og lige dér er fødslen en underlig størrelse. For jeg kan ikke lave lister, jeg ved ikke hvad der skal ske, men jeg kan få fokuseret mine tanker og tage kontrol over det jeg kan tage kontrol over, og ellers være åben over for resten. En frigørelse, forberedelse og forløsning – og lige dér virker det til at Meyermetoden og jeg (og sådan set også min bedre halvdel) er et godt match. Et match jeg glæder mig til at vi skal afprøve i praksis. Jeg har fået et andet mind set omkring det at gå ind til fødslen. Vi er gået fra tanker omkring “hvad nu hvis” til en “fødselsdate”. Vi har nogle ønsker, som er blevet skrevet ned i en fødselsplan. Det er ikke en plan, forstået på den måde at den skal følges slavisk. Det er ønsker, som der muligvis bliver behov for at der afviges fra. Men vi har ønsker til situationen og dermed også en mulighed for at komme ud på den anden side og sige: “Hvor var det fedt det kunne lade sig gøre med…”. I stedet for at gå ind til det ukendte, forsøger vi at tage en form for ejerskab over den.


Uden at det skal blive alt for teknisk, er kroppen (ud over hjertemuskulatur) opbygget af to typer muskulatur; glat muskulatur og tværstribet muskulatur. Og hvad skal vi bruge det til? Den glatte muskulatur (indre organer og strukturer, som fx livmoderen og tarmene) styres af det autonome nervesystem, dvs det styres helt ubevidst, mens den tværstribede muskulatur (skeletmuskulatur som fx dine ballemuskler, hoftebøjere, armstrækkere) styres af din vilje. Du kan med andre ord sige til dig selv: “Jeg vil gerne bøje min arm” og så bøjer du den af egen fri vilje, til gengæld kan du ikke direkte påvirke spiserøret, livmoderen, bronkierne i lungerne og blodårerne. Selvom det da kunne være rart at man kunne sige: “Hey livmoder, nu laver du kraftpetervælteme en ve, så den baby kan blive poppet!”. Jeg har prøvet, det virkede ikke.
En anden væsentlig forskel mellem den glatte muskulatur og den tværstribede muskulatur er evnen (eller svagheden?) til at ophobe mælkesyre/affaldsstoffer – man bliver pokkers øm og får ondt når musklerne bruges. Denne evne har kun den tværstribede muskulatur. Du har med andre ord svært ved at gå op og ned af trapperne efter en effektiv træningssession i det lokale fitnesscenter, fordi du har brugt dine tværstribede muskler under træningen. Glat muskulatur kan ikke ophobe mælkesyre og livmoderen burde derfor kunne producere en ve, uden veen i sig selv giver smerte. Aha!
Når den tværstribede muskulatur ophober mælkesyre er der én måde at få den væk på. Det bliver transporteret væk gennem ilten i blodet. Husker vi ikke at trække vejret ordenligt under og efter en ve, giver vi altså den omkringliggende tværstribede muskulatur rigtig, rigtig dårlige betingelser for at – så vidt muligt – forblive smertefri. Der ophobes mere og mere mælkesyre desto dårligere vi er til at trække vejret under en fødsel. Vi skal derfor også huske at trække vejret optimalt mellem veerne, så vores tværstribede muskulatur kan få lov at komme af med nogle affaldsstoffer og være klar til næste ve. For selvom veen finder sted i den glatte muskulatur (livmoderen), så spænder vi alt andet lige op i en masse af den tværstribede muskulatur. Jeg tror de fleste gravide har hørt sætningen: “At føde svarer til at løbe et marathon”, det er hårdt arbejde!

Hånden på hjertet; en fødsel bliver altså aldrig smertefri, men hvad hvis vi kan arbejde med at gøre den så smertefri som muligt? Der er utrolig meget fokus på smerter. “Gør det ondt?”, “På en skala fra 0-10, hvor 10 er den værst mulige smerte, hvor ondt har du så nu?”, “Så det vil sige, du har så ondt at du ikke kan…”.
Når Marvin falder, kigger han instinktivt op på mig. Spørger jeg ham: “Gør det ondt?”, så begynder han med blævrende læbe at sige “Jaaaaa, jeg slog mig lige dér”. Kigger jeg i stedet tilbage på ham og siger: “Hovsa! Op igen.”, så rejser han sig op, mærker efter, og i de fleste tilfælde løber han videre. Ikke at Jonas på nogen måde under fødslen skal sige: “På den igen, skat!”, men måske der er noget om snakken, at fokus på ondt, kan gøre ondt værre?

Med den her viden i baghovedet kan vi måske lettere forberede os – og ikke mindst forstå – hvad der sker og hvorfor kroppen gør som den gør.

En af de ting som Meyermetoden arbejder med, er at løsne op og slippe anspændtheden. Jeg blev moslet op i sofaen, lejret godt med min enorme graviditetspude og så viste Heidi ellers hvordan Meyermetoden fungerer via partnerens tryk under en ve. Herefter afprøvede Jonas det på mig.
En meget grundlæggende ting er noget der indenfor fysioterapien kaldes grounding. At kunne mærke sin krop. Det er især et princip der bruges meget inden for psykiatrien og neurologien. Med grounding vil man via tryk fra hænder, eller puder når der lejres, hjælpe personen med at afgrænse og mærke sin egen krop.
Under en ve, vil det i praksis betyde, at Jonas’ job bliver at tage ejerskab over den ve. Han skal hjælpe mig med at mærke min krop, ikke kun have fokus på hvor veen sidder. Det er hele Jeanette der er i fødsel, det er ikke kun et 40 cm segment fra symfysen og op, og vigtigst af alt; Jonas er en vigtig og aktiv medspiller i det forløb.
Jonas’ opgave under en ve bliver at give mig nogle tryk forskellige steder på kroppen, skiftevis på højre og venstre side af kroppen, for at sende signaler til begge hjernehalvdele. Ved at sende signaler til begge hjernehalvdele på skift, tvinger man så at sige, også hjernen til at fokusere anderledes. En ve forventer vi instinktivt gør ondt ret bestemte steder, hvor imod trykkene bliver mere uforudsigelige og hjernen derfor er nødt til at fokusere på det. Trykkene kan rundes af med sætningerne “vip med venstre storetå” og herefter “vip med højre lillefinger”. Der skal vi tænke, vi skal fjerne fokus, for hvilken side er det nu lige der er venstre? Og glemte vi så fokusere på smerten fra veen fordi vi skulle finde ud af hvilken storetå der skulle vippes med? Særligt dette, vil for mig være enormt distraherende og flytte fokus, for er der noget jeg er dårlig til, så er det højre og venstre (Så dårlig at min kørelærer engang bad mig holde ind til siden, hev en kuglepen frem og skrev et H på højre hånd og et V på venstre hånd. Jeg skulle øve venstresving – behøver jeg sige hvilken side jeg drejede til?).
Frem til fødslen skal Jonas og jeg øve os på de her fokuspunkter, som han skal trykke på. Det er ikke fordi det er svært, men så har han mulighed for at få en rytme og jeg har mulighed for at sige hvis trykket skal lægges lidt anderledes.

Der er virkelig mange spændende aspekter og jeg kan umuligt få plads til det hele. Hvis du er interesseret i at vide mere om Meyermetoden synes jeg du skal kigge forbi meyermor.dk, hvor Heidi også linker direkte til andres erfaringer med Meyermetoden. Det er spændende læsning!

 ♥ Husk du altid kan følge bloggen på  Instagram, Facebook  og/eller Bloglovin  ♥

Print Friendly

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *