DIY: Vådservietteetui

Vi kender dem alle; vådserviettepakkerne. De er ikke specielt kønne at se på, omend de hurtig bliver brugt og så smides ud. Du kan nemt sy et etui der kan genbruges igen og igen.
Det er et forholdsvis hurtigt og nemt projekt – også for en nybegynder. Udover materialer, skal du bare bruge en symaskine.

DIY etui 1

Det ser altså bare lidt finere ud på puslebordet, ved spisebordet, på toilettet eller i dametasken – og så er det et nemt projekt.

DIY kurve context

Syvejledning til kurve til bleer, stofbleer, skumklude, vat-pads, ammeindlæg og andet dims finder du lige HER.


Materialer

  • 2 slags fast bomuld. (Du kan med fordel bruge en kanvas eller lidt tykkere lærred til den ene side, så bliver etuiet ikke så blødt i det).
  • Kantebånd

Forbrug til vådservietteetui
– 2 stykker fast bomuldsstof på 36 cm i længden x 27 cm i bredden
– 60 cm kantebånd


Syvejledning

1. Klip de to stykker stof ud i ovenstående mål. (Den korte side er den side åbningen er på, så husk at vend stoffet rigtigt hvis det er et retningsbestemt mønster)
2. Læg de to stykker stof vrang mod vrang.
3. Zigzag langs de to korte sider. Vær obs på at din zigzag syning skal kunne dækkes af kantebåndet, så lav den ikke for bred.

DIY etui 2

4. Nål kantebåndet fast (Man kan sy kantebånd på på en mere professionel måde, men det er altså fuldstændig lige meget til et vådservietteetui hvor du alligevel ikke kommer til rigtigt at se indersiden). Jeg har altså bare foldet kantebåndet på midten, og sat nåle/klemmer i.
5. Sy med en lige-ud-syning kantebåndet fast 1-2 mm fra kanten. Vær obs på at ramme kantebåndet på bagsiden også.

DIY etui 3

6. Læg stoffet med ydersiden op ad og mål midten af langsiden ud og marker den med en nål eller en lille streg.
7. Fold herefter hver side ind mod midten (nu har indersiden ud af).
8. Sy de korte sider, 1 cm fra kanten med en lige-ud-syning.
9. Zigzag kanterne du lige har syet, så de ikke trævler.

DIY etui 4

10. Nu skal der laves højde på etuiet. Fold etuiet som på billedet. Princippet er det samme som punkt 5 i syvejledningen til kurve.
11. Mål ud, så du kan tegne en streg på 7 cm på tværs. Gentag i alle 4 hjørner.
12. Sy med lige-ud-sting på de 4 streger du lige har lavet og klip det resterende af hjørnet af.
13. Zigzag langs kanten for at undgå det trævler.
14. Vend etuiet med retsiden ud og det er færdigt.

DIY etui 5


Jeg håber du kan bruge vejledningen til vådservietteetuiet. Smid gerne et link til min blog hvis du bruger vejledningen, og har du selv en blog linker jeg gerne til din variation, hvis du lige smider et link i en kommentar til mig. Det er altid skønt at se hvad andre får kreeret.

Vil du sy kurve til bleer, stofbleer, skumklude, vat-pads, ammeindlæg eller andet, så finder du en syvejledning HER.

♥ Husk du altid kan følge bloggen på  Instagram, Facebook  og/eller Bloglovin  ♥

Print Friendly
0 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *